|
Altså var det ikke mindst
mad, som optog en del af vores lange dage. Det var derfor dejligt efter
35 dage på isen endelig at se land. Det vil sige i første omgang kunne
vi ”høre land.” Men grundet vores forsinkelse var det ikke muligt
at gå over fjordisen til bygden Isortoq, der er placeret på en ø. Til
trods for dette spiste vi resterne af vores mad (to Knorr-supper) og sov
dårligt fordi vores ting var blevet gennemblødte i regnvejret. Meget
tidligt morgenen efter fandt vi dog en genvej til bygden, hvorefter vi
hurtigt blev hentet.
Det var svært at vælge,
hvad vi skulle starte med: telefonopkald, spisning eller bad. Rækkefølgen
skal ikke røbes, men det skal nævnes, at uanset hvor meget man har været
igennem, kan man være sikker på, at ens familie altid vil være der.
Det første som blev nævnt var således: Danmark har vundet melodi
grandprix...
|