|
Omtrent halvvejs på turen skulle vi passere DYE-3 stationen, som er en tidligere amerikansk radarstation. I forbindelse med den kolde krig etablerede amerikanerne en række radarstationer på den grønlandske indlandsis med henblik på at sikre et effektivt forsvar af det amerikanske kontinent. DYE-3 stationen var frygtindgydende. På 60 km´s afstand tronede den op i horisonten, og viste sig at være et kæmpe kompleks med plads til ca. 25 permanent ansatte. Stationen var som forladt; sengene var redte, maden stod fremme og baren var fyldt. Desværre var propperne sprunget, og temperaturen indendørs var omtrent – 16 grader, så det var ikke en fest vi havde. Det lykkes dog at finde nogle stumper fra nogle gamle brandslukkere, som vi kunne bruge til vore støvler – og det var heldigt. DYE-3 viste sig nemlig at være det vejrmæssige vendepunkt. Mod sædvane på indlandsisen blev vi ramt at store nedbørsmængder, og gik således i sne til livet. Da der samtidig var dage med Piteraqer (storm af værste kaliber) havde vi dels overlæggerdage, og dage hvor vi kun gik et par kilometer sammenlagt! Noget måtte gøres! Efter nogle anstrengende dage begyndte vi i ly af natten at smelte hælkapper (de skulle redde blodcirkulationen) af vores brugte benzindunke, forme gamle leverpostejdåser og lignende, for at kunne lave et sindrigt snoresystem på støvlerne. Når de blev strammet godt til på kryds og tværs kunne vi gå et par timer med skiene på, indtil der på ny måtte strammes til. |
  |
|
Hvis du vil se flere billeder så brug knapperne |
