|
Michael´s lejlighed i Nuuk blev i den sidste
hektiske måned op til afgangen forvandlet til lufthavn i international
kategori. Overalt var der kasser, proviant og udstyr liggende samtidig
med, at René kom til byen med alt hans grej. Vi havde ikke meget tid til at
teste vores udstyr, men vi nåede dog et par enkelte ture.
Udstyret virkede ok, men det virkede også temmelig hårdt at gå med
pulk. Måske skyldtes det, at vi altid havde været i byen dagen forinden (René skulle jo introduceres for byen). Et par dage før afgang fik vi et chok af kaliber,
da Lasse pludselig ringer og siger: ” Har I set min pulk, den er væk…”
Der blev helt stille i den anden ende af røret. Lasse havde efter en
tur ladet pulken stå foran huset, og det havde åbenbart været for
stor en fristelse for nogle børn, som synes det var en fantastisk kælk! Efter opringninger til hele nabolandet havde vi imidlertid spejdere
i hvert vindue, og pulken blev således hurtigt fundet til stor
lettelse for os andre.
(forsættelse)
|